én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Seneste nyt: Se truppen og bliv klædt på til kampen

Annonce

SønderjyskE tager søndag imod AC Horsens på Sydbank Park. Se truppen og bliv klædt på til kampen med statistik og en skovlfuld bonusoplysninger.

Søndag klokken 14.00 tager SønderjyskE imod AC Horsens i 21. runde af 3F Superligaen.

Kampen bliver spillet på Sydbank Park. Det er den fjerde hjemmekamp på blot 13 dage – vi spillede her så sent som i torsdags, hvor vi vandt 4-1 over Fremad Amager og spillede os i semifinalen i Sydbank Pokalen. Det er andet år i træk, at vi er i semifinalen i pokalturneringen – sidste år mødte vi dagens modstander i semifinalen og vandt 2-1.

Det plejer at være tæt i kampene mod AC Horsens, men vi har et fornuftigt tag på dem. Vi har kun tabt én af de seneste otte kampe mod østjyderne. Statistikken for de kampe siger fire sejre, tre uafgjorte og én Horsens-sejr. Oftest er ét mål forskellen, men vi fik rigtig godt ram på AC Horsens, da vi mødte dem på udebane i november og vandt 3-0 på mål af Victor Mpindi, Alexander Bah og Haji Wright.

AC Horsens ligger sidst i 3F Superligaen, men de har leveret gode resultater på det seneste. De er ubesejrede i fire kampe i træk, og de besejrede i sidste uge AaB med 2-1.

Dagens dommer er Sandi Putros, som dømmer sin Superligakamp nummer 12 i denne sæson. Vi har haft Putros to gange tidligere i denne sæson – i 2-0-sejren over Brøndby IF i oktober og i 2-3-nederlaget til FC København i februar.

AC Horsens har udtaget en trup med 18 spillere. Én af dem, Peter Nymann, har en fortid i SønderjyskE. 38-årige Nymann spillede 29 kampe for SønderjyskE i 2005/2006-sæsonen.

Netop Nymann scorede mod os, da vi mødte AC Horsens i januar som opvarmning til denne halvsæson. Han bragte AC Horsens på 1-0 i træningskampen i Bramdrupdam, inden 15-årige Julius Beck fik udlignede til slutresultatet 1-1.

Dagens kamp bliver vist på Eurosport 2, hvor der er optakt fra klokken 13.00.

Læs dagens kampprogram her.

SønderjyskE-truppen
1 Lawrence Thomas
2 Stefan Gartenmann
3 Emil Holm
5 Marc Dal Hende
6 Philipp Schmiedl
7 Julius Eskesen
10 Anders K. Jacobsen
11 Bård Finne
12 Pierre Kanstrup
21 Jeppe Simonsen
22 Emil Frederiksen
24 Rasmus Vinderslev
25 Haji Wright
26 Patrick Banggaard
28 Nicolai Flø
29 Victor Mpindi
77 Rilwan Hassan
90 Mads Albæk

AC Horsens-truppen
1. Matej Delač
4. Malte Kiilerich
5. Søren Reese
6. Nikolas Dyhr
8. Bjarke Jacobsen
9. Louka Prip
10. Hallur Hansson
11. Peter Nymann
14. Jonas Gemmer
15. Jacob Buus
16. Agust Hlynsson
17. Casper Tengstedt
19. Jonas Thorsen
21. James Gomez
22. Aleksandar Stankovic
29. Muamer Brajanac
33. Alexander Ludwig
44. Nicolai Brock-Madsen

Læs her, hvad Julius Eskesen tænker om dagens kamp.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke