én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Tæt langfredagsdrama – nu står der 1-1

Annonce

SønderjyskE måtte se sig besejret i den anden DM-semifinale af Rungsted Seier Capital, som vandt 3-2 og dermed udlignede til 1-1 i serien. En tæt kamp, hvor gæsterne scorede det afgørende mål kort før tid.

Hæsblæsende ishockey var der på menuen i Frøs Arena. De to første perioder foregik i en vildt playoff-tempo med masser af tacklinger og action.

Rungsted lagde ud som lyn og torden, og på et tidspunkt stod der 0-8 i skudstatistik set med lyseblå briller. Gæsterne var da også kommet foran, da Nichlars Hardt med en god pasning fandt Charlie Sarault. Kort efter fik SønderjyskE udlignet, da Rungsted-keeperen tabte pucken lige ud til Matt Salhany. Og sådan en chance skal man ikke give Salhany, der klappede den ind til 1-1. Inden første pause var der flere gode afslutninger fra hjemmeholdet. Mathias Borring Hansen og en styring fra Martin Eskildsen var blandt de nærgående forsøg.

SønderjyskE havde i starten af anden periode overlevet den anden undertalssituation, og det gav mere luft til hjemmeholdet, der begyndte at blive nærgående. I det 25. minut kom belønningen, men på en kontra. Mike Little fik vendt spillet og sendt Cam Brown afsted. Brown afdriblede sikkert målmand Cristopher Nihlstorp med en kropsfinte. Dermed 2-1, som også var stillingen efter første 40 hæsblæsende minutter.

Tempoet faldt, men målchancer var der stadig i begge ender. Rungsteds mål til 2-2 faldt efter 48 minutter, og det var som om, at målet fik SønderjyskE længere frem på isen. Yannick Vedel havde efterfølgende to store målchancer, hvor den ene ramte stolperne. Cam Brown havde også en stor mulighed. Det lugtede lidt af en lyseblå scoring, men med fire minutter tilbage kom SønderjyskE i undertal i en situation, hvor Yannick Vedel var uheldig efter han fik holdt sin stav. Vedel måtte rive sin stav fri af Rungsted-backen, der låste den fast mellem arm og krop, og da Vedel fik den revet fri røg den over og ramte en anden Rungsted-spillers stav. Dommerne dømte desværre kun udvisningen til Vedel, og nu måtte SønderjyskE’s velkørende boxplay endnu en gang i aktion. Det lykkedes at overleve undertallet, men ved den efterfølgende faceoff faldt det afgørende mål. En faceoff foran en velspillende Patrick Galbraith røg lige ud til Hardt, som fik scoret med et hårdt skud ved fjerneste stolpe.

En hård skæbne for sønderjyderne, men allerede søndag kl. 15.00 spilles kamp tre i Hørsholm, hvor der streames. Tirsdag kl. 20.30 kan du se kamp fire fra Vojens direkte på TV 2 Sport.

SønderjyskE – Rungsted 2-3 (1-1, 1-0, 0-2)
11.13 min. 0-1 Charlie Sarault (Hardt, Persson)
13.14 min. 1-1 Matt Salhany (Brown)
24.39 min. 2-1 Cam Brown (Little)
47.59 min. 2-2 Joachim Holten Møller (Persson, Sarault)
58.04 min. 2-3 Nichlas Hardt (Green)
Udv.: SE 3×2, RSC 1×2
Skud: 26-37 (8-13, 12-9, 6-15)

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke