én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Spændende svensk center til SønderjyskE Ishockey

Annonce

31-årige Emil Bejmo med et stærkt CV fra svensk ishockey skifter fra EHC Lustenau til SønderjyskE Ishockey.

SønderjyskE Ishockey henter svensk forstærkning i Østrig.

31-årige Emil Bejmo rykker med opgående virkning fra østrigske EHC Lustenau til Vojens.

Bejmo har et særdeles spændende CV fra sin tid i Sverige, hvor han senest spillede flere sæsoner for traditionsklubben Mora IK, inden han før denne sæson rykkede til Østrig. I Mora IK var Emil Bejmo både kaptajn og assisterende kaptajn i den bedste svenske liga.

Sportschef Kim Lykkeskov glæder sig over, at svenskeren nu skal styrke SønderjyskE i resten af sæsonen.

– Han er en hårdtarbejdende og skøjtestærk center, der har fået en god opvækst i svensk ishockey, hvor han også har masser af ungdomslandskampe på sit CV. Det er ikke længe siden, han havde en fremtrædende rolle i Mora IK, og når du har en lederrolle på et hold i den bedste svenske liga, har du både kvalitet på og uden for isen.

– Da vi fik muligheden for at få Emil Bejmo, slog vi hurtigt til, og vi har fundet økonomi til forstærkningen i det eksisterende budget samt med god opbakning fra SønderjyskE Ishockey Support, som vi i den forbindelse gerne vil sende en stor tak.

– Vi håber, at vi i januar kan hente endnu en udenlandsk forstærkning, hvis der er opbakning til det i sponsornetværket, for vi er hårdt ramt af skader i øjeblikket, og vi vil gerne stille os stærkest muligt til udfordringerne i 2021, siger Kim Lykkeskov.

Emil Bejmo får trøje nummer 12 i SønderjyskE Ishockey, og han kan få debut allerede i aften mod Esbjerg Energy, hvis papirarbejdet når at falde på plads.

FAKTA
Emil Bejmo
Position:
Center
Født: 10. oktober 1989 (31 år)
Land: Sverige
Højde: 180 cm.
Tidligere klubber: Hammarö HC, Färjestad BK, Skåre BK, Bofors IK, Stjernen Hockey, Asplöwen HC, Södertälje SK, Mora IK, EHC Lustenau

 

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke