én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sikker lyseblå sejr i Rødovre

Annonce

SønderjyskE hentede den fjerde sejr på otte dage, da værterne fra Rødovre Mighty Bulls tirsdag aften blev besejret med 5-1. Teenageren Jeppe Müller fik en fin debut, og så var der comeback til Victor Rollin Carlsson og Mads Eller.

En dejlig sejr efter en kamp, som blev spillet i et højt tempo og var meget mere tæt, end cifrene antyder. Nicolaj Henriksen havde fået chancen i SønderjyskE-målet, og han stod en flot kamp med 31 redninger på 32 skud. Inden kampen var det opløftende læsning, da dagens holdopstillinger blev offentliggjort. Både Mads Eller og Victor Rollin Carlsson var tilbage.

Eller fik oveni købet scoret på sin gamle hjemmebane. Han gled ind i en fjerdekæde med Mikkel Jensen og debutanten Jeppe Müller, som sidste år spillede juniorhockey i østrigske Red Bull Salzburg. Müller er denne sæson vendt hjem til Vojens, hvor han har optrådt på U20-holdet og talentholdet i 1. Division. Den unge sønderjyde, der sidste uge fejrede sin 19. fødselsdag, gik frisk til opgaven. Han viste god fart og fremtvang to af Rødovres tre udvisninger.

Første periode bøde på masser af fart fra begge hold, men knap så mange målchancer og slet ingen mål. De kom i anden periode, hvor SønderjyskE fik nettet bag keeper John Muse til at blafre tre gange.

William Boysen scorede det vigtige 1-0-mål, da han fikst vippede pucken op i højre målhjørne. Oliver Gatz fik en assitst på målet i sin kamp nummer 100 for SønderjyskE. Føringen blev fordoblet, da Martin Eskildsen styrede et skud fra Rasmus Lyø i mål. Eller stod for 3-0-målet. Høj effektivitet af gæsteholdet.

Den sidste spænding i kampen blev punkteret, da Brendan Harms midtvejs i tredje periode lavede kampens fjerde mål med baghånden. Rødovre fik reduceret i et powerplay med under syv minutter tilbage. Ligesom i fredagens kamp i Frederikshavn så lukkede Harms festen, da han scorede i tomt mål i slutsekunderne.

Næste opgave er fredag aften kl. 19.30, hvor Odense Bulldogs er modstanderen hjemme i Frøs Arena.

Rødovre – SønderjyskE 1-5 (0-0, 0-3, 1-2)
21.20: 0-1 William Boysen (Harms, Gatz)
31.59: 0-2 Martin Eskildsen (Lyø, Salhany)
35.33: 0-3 Mads Eller (Lyø, Frank)
49.17: 0-4 Brendan Harms (Carlsson, Boysen)
53.05: 1-4 Marco Illemann (Nielsen, Cheek) PP
59.47: 1-5 Brendan Harms (Carlsson) EN
Udv.: RMB 3×2, SE 3×2
Skud: 32-34 (8-9, 10-11,14-14)

Foto: Daniel Storch

Foto venligst udlånt af Daniel Storch.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke