én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Vigtig sejr efter drama.

Annonce

Der var drama for alle pengene og der måtte graves dybt i værktøjskassen inden den forløsende sejr mod Fredericia HK kom i hus.

Kampen var af stor betydning for begge hold, vi kunne med en sejr definitivt sikre os deltagelse i slutspillet og Fredericia skulle bruge to point for at holde sig inde i varmen til en plads mellem de otte bedst. Om det var den viden der forplantede sig til holdene i indledningen vides ikke, men begge mandskaber havde rigtig svært ved at få angrebsspillet til at hænge sammen, hvorimod forsvaret stod godt i begge ender med et par gode keepere bag sig. Hjemmeholdet startede dog bedst og vi skulle hen til det 4. minut inden vi kom på tavlen første gang efter en scoring af Frederik Ladefoged til 2-1. Begge hold scorer normalt mange mål, men det var ikke til at se og i de første 10 minutter blev der blot scoret 6 gange, 3 til hvert hold.

Derefter røg momentum over på FHK hænder og midt i halvlegen var vi bagud med tre 7-4 og kort forinden måtte Nikolaj Vinther bæres fra banen med det der ligner en knæskade, hvilket omfang vides endnu ikke. Vi kæmpede med at finde vej til målmaskerne, men så gjorde Noah Gaudin sin entre. I det sidste kvarter af første halvleg fik han for alvor sat fart i angrebsspillet og med 5 mål og flere assists havde han en stor andel i at vi kunne gå til pause bagud med en enkelt scoring 17-16.

I starten af anden halvleg kom vi blæsende ud og med fart i angrebet og snert i defensiven kunne vi efter ni minutter se tavlen vise en føring til os på 18-21 og da vi senere kom foran med 4 mål så alt ud til at være i skønneste orden. I den sidste del af kampen kom der imidlertid lidt grus i maskineriet og da 24-27 blev 27-27 og med knap to minutter igen såmænd også til en føring til hjemmeholdet på 29-28 så det lige pludselig svært ud.

I de sidste minutter fik Noah chancen på straffekast, brændte men scorede på returen og i den anden udnyttede Josip Cavar at hjemmeholdet spillede uden keeper og smed bolden i tomt mål til en føring på 29-30 og da Noah Gaudin kort efter scorede sit niende mål til 29-31 betød det mindre at hjemmeholdet fik reduceret med 13 sekunder igen. Vi modstod et højt pres fra FHK i de døende sekunder og kunne juble over en vigtig sejr på en svær udebane.

Sejren betyder at vi nu er helt sikre på at ende i top 8 og det giver arbejdsro til de sidste tre kampe i Grundspillet mod GOG, BSH og Århus Håndbold.

Fredericia Håndboldklub-SønderjyskE 30-31 (17-16)

Målscorere for SønderjyskE: Noah Gaudin 9, Tobias Møller 5, Sveinn Johannsson 4, Frederik Ladefoged 3, Marcus Dahlin 3, Alec Smit 3, Kristian Stranden 1, Jon Andersen 1, Josip Cavar 1, Nikolai Vinther 1.

Redninger: Josip Cavar 12/30, Kristian Pedersen 0/1

Målscorere for Fredericia Håndbold: Anders Martinusen 8, Martin Bisgaard 5, Nicolaj Nørager 4, Jakob Frederiksen 3, Jakob Mikkelsen 3, Mathias Hedegaard 2, Kasper Young 2, Mads Lenbroch 2, Jonas Kristensen 1.

Udvisninger: Fredericia 4, SønderjyskE 3

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke