én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Alec Smit: Dejligt at være tilbage

Annonce

Et helt år var Alec Smit væk fra håndboldbanen grundet en skade. Nu er SønderjyskE-fløjen fit for fight igen. Sidste uge var han med det hollandske landshold i aktion.

– Det var hårdt at sidde udenfor så længe, og man kunne let blive lidt modløs. Specielt kampdagene var de værste. Det bare at sidde på tilskuerrækkerne og se på holdkammeraterne uden man kunne hjælpe til, udtaler Alec Smit.

Hollænderen blev knæskadet i en udekamp mod Mors-Thy Håndbold i slutningen af september sidste år, og næsten på årsdagen for skaden fik han comeback. Ved siden af håndbolden studerer han international business and management, og studierne fyldte for en stund meget mere end håndbolden.

– Jeg blev opereret den 14. oktober sidste år og fik comeback i kampen mod Skanderborg Aarhus den 21. september. Ja, det er næsten et helt år, og selvom genoptræningen er gået efter planen, så er jeg jo kommet en del bagefter de andre i sæsonforberedelserne. Jeg føler dog, at jeg er helt tilbage nu.

– Det er dejligt at være med igen. Det giver en masse glæde at være med i alt omkring holdet og kampene, især hjemmekampene i Broager Sparekasse Skansen giver glæde og positiv energi. Det er det, som man har savnet i perioden, som man har været ude, forklarer Alec Smit.

Han glæder sig også over, at han igen er blevet udtaget til det hollandske landshold, som han har spillet næsten 50 kampe for. Især det at kunne vise sig frem for den nye landstræner, den svenske legende Staffan Olsson. Ved Golden League-stævnet i Norge sidste uge, hvor Danmark vandt turneringen, markerede Holland sig stærkt med en sejr over de norske værter. I sejren på 37-32 lavede Smits to af målene.

– Jeg spillede halvdelen af tiden, og det var en god oplevelse. Jeg føler både jeg og hele holdet ramte et godt niveau. Det var en vigtig turnering for os i forhold til EM i januar, og så var det godt at kunne vise sig frem for den nye landstræner. Det er mit mål at være en del af truppen til den kommende slutrunde, udtaler den dygtige fløjspiller.

I Holland er fodbold, dart, cykling, skøjteløb og tennis de store sportsgrene på tv, men kvindernes succes har gjort, at håndbold er i fremgang. Herrelandsholdet er også begyndt at røre på sig.

– Vi vil gerne ind i top ti med landsholdet, og nu har vi et par spillere i PSG fra næste sæson og en spiller i Flensborg. Håndbold er langt nede på listen af store sportsgrene i Holland, og interessen er meget større i Danmark. Jeg fik da også mange beskeder fra danske venner efter kampene i Norge, mange flere end fra Holland. Jeg har jo også boet i Danmark i syv år, så mange af mine venner er også her, forklarer han med et smil.

Du kan opleve Alec og resten af SønderjyskE-holdet i aktion søndag den 12. november i Broager Sparekasse Skansen, hvor der er kampstart kl. 20.00.

Hent din billet her:
https://shop-herrehaandbold.soenderjyske.dk/

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke