Søg

SønderjyskE tager imod Aalborg i sæsonens første ligakamp

Anders Gormsen, 13. september 2016, kl. 20:07

Både SønderjyskE og Aalborg Håndbold er kommet godt i gang med den nye sæson, da begge hold sejrede i pokalturneringen og dermed er avanceret til 1/4 finalerne.

En ny og rigtig spændende sæson står for døren og der er ingen tvivl om at der bliver kamp om alle pladser i en liga hvor mange hold har oprustet.

Blandt de hold der har oprustet på flere pladser, er det Aalborg hold der gæster Broager Sparekasse Skansen til onsdagens opgør i 888Ligaen og cheftræner Morten Henriksen ser da også frem mod kampen med stor spænding

– Vi er i hvert fald klar til at give den fuld gas og så må vi se hvor langt det rækker – siger han og fortsætter – Vi glæder os rigtig meget til atter at skulle spille i Broager Sparekasse Skansen. Vi får brug for den store opbakning vi får fra vores trofaste og entusiastiske publikum for at lægge tryk på et stærkt Aalborg mandskab –

– Aalborg har oprustet på flere pladser, både i bagkæden og på fløjene så der venter en stor opgave mod et hold der, tror jeg, rigtig gerne vil revanchere sig for en lidt skuffende sidste sæson –

– Det er lidt svært at spå om hvor vi selv står i forhold til, både kampen mod Aalborg, men også senere i turneringen, på grund af de mange skader. Man skal ikke forvente forkromet spil fra vores side, men man kan helt klart forvente at se et kampklart mandskab i lyseblåt –

– Det er en flok sultne løver der med stor fight og ydmyghed er klar til at tage fat på opgaven og vores tro på egne evner og sammenhold skal være med til at bære os igennem –

– Det er vores håb at der kommer tryk på fra vores publikum, som så ofte har hjulpet os frem til gode præstatione og resultater –

SønderjyskE – Aalborg Håndbold spilles onsdag d. 14. september kl. 19.00 i Broager Sparekasse Skansen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus