én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Så fik vi for alvor gang i slutspillet

Annonce

Oprejsning er nok et ord der dækker meget godt, når man skal beskrive håndboldherrernes slutspilskamp mod BSH søndag aften.

Det seneste opgør mod holdet fra Silkeborg blev tabt med hele 19 mål, så der var tale om en revanche af de helt store da vi til slut kunne juble over en fortjent sejr på 32-28 i den første kamp i slutspillet.

Der var bid i tacklingerne og snert i afslutningerne fra starten af opgøret og der var da heller ikke spillet længe før vi fik den første udvisning af 8 i kampen. Det lod vi os heldigvis ikke gå på af, men fortsatte spillestillen gennem samtlige 60 minutter og den kontante stil betyder også af vi vil blive ramt af udvisninger.

De fik heldigvis ikke den store betydning, da vi alle spillere steppede op og kæmpede for hinanden og gav de ekstra procenter der var nødvendige og med Noah skudt frem i et 5-1 forsvar fra start formåede vi at forstyrre BSHs angrebsspil.

Gæsterne var først på måltavlen og var i front med et mål eller to ind til midten af halvlegen. Vores første føring kom ved 9-8 og kort efter scorede 100 kamps jubilar til 10-9 og derfra var vi ikke bagud mere i kampen. ved pausen var det helt lige 15-15 efter 30 minutter hvor der var et helt andet udtryk end i de seneste par kampe.

Vi kom absolut bedst ud fra pausen og der må have været trylledrik eller andet godt i vandflaskerne. De første 5 scoringer var lyseblå og vi gik fra 15-15 til 20-15 på godt 5 minutter, endda i en periode hvor vi blev ramt af 2 udvisninger. Morten Bjørnhauge fik sin 3. to minutter og Sveinn Johannsson måtte også tage plads på bænken.

Midt i halvlegen fik gæsterne reduceret til 22-21, men tættere på kom de ikke. Vi holdt hovedet koldt og på trods af forskellige modtræk fra BSH beholdt vi overhånden og kunne juble over en fortjent sejr på 32-28 efter en kamp hvor der var en fantastisk energi og gejst i hele truppen og det må være en lyseblå trup der går i seng med en god fornemmelse ovenpå en fantastisk indsats.

100 kamps jubilar Oliver Eggert var da også en tilfreds mand efter kampen.

– Det var da en rigtig god kamp at fejre jubilæum i og vi er da også rigtig stolte af resultatet. Vi har haft rigtig meget fokus på os selv og på at få nulstillet i forhold til at det nu er slutspillet  vi er i gang med.

– I forhold til kampen i Silkeborg er der spillemæssigt ikke det store vi har lavet om, men den store forskel er den energi vi kommer med. Vi var meget mere aggressive i dag og står der for hinanden. Hvis en kommer i problemer står der en eller to holdkammerater klar til at dele øretæver ud og derfor får vi også en række udvisninger.

Med sejren er stillingen i puljen efter første kamp

GOG 4 point

SønderjyskE 2 point

BSH 1 point

Kolding 0 point

SønderjyskE-BSH 32-28 (15-15)

Målscorere for SønderjyskE: Marcus Dahlin 9, Tobias Møller 6, Thomas Mogensen og Frederik Ladefoged hver 4, Noah Gaudin 3, Oliver Eggert 2, Sveinn Jóhannsson, Josip Cavar, Kristian Stranden og Alec Smit hver 1.

Redninger. Josip Cavar 17/44 38,64%

Målscorere for BSH: Nikolaj Øris Nielsen 7, August Baskår Pedersen, Jacob Lassen og Aksel Horgen hver 4, Sebastian Skube 3, Alexander Lynggaard og William Bogojevic hver 2, Mads Kjeldgaard Andersen og Jesper Nøddesbo hver 1.

Udvisninger: SønderjyskE 8, BSH 3

 

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke