én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ny kamp i Broager Sparekasse Skansen

Annonce

Torsdag aften kommer vi på hårdt arbejde, når Skanderborg Håndbold gæster Broager Sparekasse Skansen til en kamp hvor der er vigtige point på spil for begge hold.

Vi indtager lige nu 5. pladsen med 25 point, men Skanderborg ligger lige bagefter med 24 point. For begge mandskaber er alle point vigtige for at sikre sig en plads i slutspillet og det hold der går sejrrigt ud af torsdagens kamp ligger lunt i svinget med hensyn til en plads mellem de 8 bedste hold.

Vi har revanche til gode efter nederlaget på 32-31 i Fælleden, hvor Skanderborg scorede det afgørende mål nærmest samtidig med at tiden løb ud. Det var et intenst opgør og det bliver onsdagens kamp med garanti også. Normalt er kampene mellem SønderjyskE og Skanderborg fuld af fart, fight og typisk også målrige så TV seerne kan godt glæde sig.

For Jan Pytlicks tropper bliver det vigtigt at man igen får etableret en solid defensiv hvor vi bliver i stand til at vinde duellerne og så ellers sørge for at få afviklet angrebene fornuftigt så man kan undgå at gæsterne får alt for mange kontrascoringer. Skanderborg er et rigtig godt sammenspillet hold hvor alle kender deres rolle, så vi skal have brudt deres rytme og forhåbentlig få afviklet kampen på vores præmisser.

Efter tre sejre i træk er selvtilliden naturligvis i top og vi har troen på at vi med en god indsats har gode chancer for at få point ud af anstrengelserne. Spillerne er under alle omstændigheder klar til at give alt hvad de har for at få succes.

SønderjyskE-Skanderborg Håndbold spilles torsdag d. 25. februar kl. 20.00 i Broager Sparekasse Skansen og kampen kan følges direkte på TV2 Sport.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke