Søg

Hjemmekamp mod KIF onsdag

Anders Gormsen, 6. december 2016, kl. 19:00

Ovenpå nederlaget til Randers skal de lyseblå håndboldherrer forsøge at rejse i hjemmekampen mod KIF Kolding København, onsdag aften.

Det er et hold med håndboldnavne fra den allerøverste hylde der besøger Broager Sparekasse Skansen til 13. runde i 888ligaen. KIF Kolding København er kommet noget svingende i gang med denne sæson og holdet ligger placeret noget under det som CV berettiger til og hvis holdet rammer deres topniveau bliver det mere end vanskeligt at hente point. Omvendt har det også vist sig at KIF holdet kan være til at tale med når det ikke rigtig kører.

 

Cheftræner Morten Henriksen er da også klar over at der skal leveres på et noget andet niveau end i Randers

– Vi vil gøre hvad vi kan for at få pletten fra Randers kampen vasket væk og for at det kan lade sig gøre skal vi være rigtig skarpe i vores præstation. Jeg kan mærke på spillerne at de er klar til at kæmpe som besatte for at få det til at lykkes, så vi glæder os til kampen mod et hold med et imponerende CV –

– Kort sagt så lavede vi noget lort i Randers og der er kun os selv til at rode os ud af det, det er det vi får vores penge for –

– Resultatet tør jeg slet ikke spå om, det er helt umuligt. Hvis vi spiller op til vores bedste og KIF Kolding København ikke gør er der chancer for point, hvis de derimod får deres spil til at lykkes på topniveau, skal vi nok ikke gøre os de store forhåbninger – slutte han.

Der er stadig få billetter til kampen.

SønderjyskE – KIF Kolding København spilles onsdag d. 7. december kl. 1900 i Broager Sparekasse Skansen.

Foto: JC Foto // Eksperten


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus