Søg

Kolding virksomhed storsponsor i SønderjyskE

Kell Haugaard, 1. november 2017, kl. 5:30

Kolding virksomhed storsponsor i SønderjyskE

Den store container transportvirksomhed Contrans bliver ny Projektsponsor i SønderjyskE.

De økonomiske hjørnestene hos Sønderjysk Elitesport, i daglig tale SønderjyskE, kommer fra Projektsponsorerne, som man finder bl.a. finder på brevpapir, TV-vægge, bandereklamer og meget mere. Transportvirksomheden, Contrans, bliver nu et nyt medlem i ”familien”, og kan dermed se frem til blive en aktiv del et af Danmarks største BtB netværk samt masser af synlighed og eksponering  i forbindelse med superligakampene på Sydbank Park i Haderslev og på topholdets spillertrøjer i ishockeyligaen.

Direktør i SUSAM (Sønderjysk Udviklingssamarbejde A/S, red.), Jan Schmidt, ser spændende perspektiver i det nye samarbejde:
– Contrans er en moderne, veldrevet virksomhed, som også bliver et stort aktiv i forhold til det sportslige i SønderjyskE; vi kender dem i forvejen igennem SUSAM, hvor vi arbejder med at generere kosteffektive indkøbsaftaler for de mange sponsorvirksomheder under Sønderjysk Elitesport. Det siger sig selv, at når flere hundrede virksomheder går sammen om at løfte et indkøbsområde, så bliver det til fordel for alle. Her er Contrans, som sammen med en meget kompetent medarbejderstab også kan mønstre en meget stor flåde af biler og chassiser, en vigtig samarbejdspartner på containerfragt, understreger Jan Schmidt.

Hos Koldingbaserede Contrans er der også stor tilfredshed:
– Vi synes faktisk, at vi i vores virksomhed kan spejle os i værdierne og den måde, de skaber resultater på – og uden for banerne i SønderjyskE og SUSAM. De er ydmyge, hårdtarbejdende og så har de bare den der ukuelige vilje og tro på tingene. Det har vi også oplevet i de indledende dialoger og det vil vi meget gerne være en del af, fastslår direktør Henrik Holger Hansen.

I den sportslige sektor ser adm. direktør Klaus B. Rasmussen frem til at byde Contrans velkommen i den lyseblå familie:
– Vi glæder os over udviklingen, hvor vi udover masser af sport fra øverste hylde og markant TV dækning også snart runder 250.000 tilskuere på de fire hjemmebaner.
Der er faktisk kun omkring 20 minutter med bil fra Kolding til Superligabold i Haderslev og topishockey i Vojens. Vi noterer derfor også med stor tilfredshed, at flere og flere tilskuere og virksomheder fra Koldingområdet finder vej til vores kampe og events, slutter Klaus B. Rasmussen.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus