én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Vi er kvartfinaleklar i Sydbank Pokalen

Annonce

SønderjyskE vandt 2-1 over Lyngby Boldklub efter forlænget spilletid og er klar til forårets kvartfinaler i Sydbank Pokalen. 

Et forsvar af pokaltitlen står højt på ønskelisten i SønderjyskE, og det er stadig en mulighed, efter Lyngby Boldklub onsdag blev besejret 2-1 i 1/8-finalen.

Der skulle dog 120 minutters hårdt arbejde til, inden vi kunne booke billetten til forårets kvartfinaler.

Lyngby bragte sig foran efter en halv time ved Victor Torp, men Haji Wright fik udlignet inden pausen, da han med en af sine signatur-angreb rundede en Lyngby-forsvarer, gik direkte på mål og afsluttede sikkert. Endnu et perlemål af den målfarlige amerikaner.

Efter en skidt første halvleg fik SønderjyskE mere greb om kampen i anden halvleg, og Johan Absalonsen var tæt på at sikre sejren i overtiden, men den ellers kvalificerede afslutning blev blokeret, og så måtte holdene ud i forlænget spilletid.

Her blev Stefan Gartenmann matchvinder med sit mål syv minutter før slutfløjt.

SønderjyskE er dermed med i bowlen, når der torsdag aften trækkes lod til kvartfinalerne i Sydbank Pokalen.

Som noget nyt spilles der i denne sæson ude og hjemme i kvartfinalerne (og semifinalerne), og kampene skal efter planen spilles den 9.-11. februar og 9.-11. marts.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke