én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Statistik og sjove vinkler: Bliv klædt på til torsdagens pokalkamp

Annonce

Vi har gravet en skovlfuld statistik og sjove vinkler frem til torsdagens semifinale i Sydbank Pokalen, hvor FC Midtjylland tager imod på MCH Arena.

Torsdag klokken 16.30 gælder det den første af to semifinaler mod FC Midtjylland i Sydbank Pokalen. Den første kamp bliver spillet på MCH Arena i Herning, mens der er returopgør på Sydbank Park torsdag den 15. april.

Kampen bliver igen vist på DR1. Det er fjerde pokalkamp i træk, at DR1 har valgt vores kamp, og på den vis har vi som forsvarende pokalmester fået fint med opmærksomhed. Det er kun den første kamp – 3. rundekampen ude mod Skive IK – der ikke er blevet vist på tv. Hvem der viser returopgøret – DR eller TV3+ – afgøres først efter den første semifinale.

Med pokaltriumfen fra sidste sæson siger det sig selv, at vi er ubesejrede i lang tid i Sydbank Pokalen. Det seneste pokalnederlag er mere end to år siden. Det var et 1-2-nederlag til EfB den 11. november 2018 på Sydbank Park efter forlænget spilletid. Siden har vi vundet 10 pokalkampe i træk.

Det er fjerde gang, at SønderjyskE spiller sig i semifinalen i Sydbank Pokalen. Det skete første gang i 2012, hvor FC København gik videre på reglen om udebanemål efter 4-4 samlet. Anden gang var i 2015, hvor FC Vestsjælland vandt samlet 2-1. Tredje gang var i sidste sæson, hvor vi slog AC Horsens i semifinalen og spillede os i vores første pokalfinale. Og nu står vi her altså igen – i semifinalen – for fjerde gang.

Ifølge superstats.dk har vi i alt spillet 58 pokalkampe, hvilket har givet 42 sejre og 16 nederlag.

Vores største pokalsejr til dato er 5-0. Med de cifre har vi både besejret Aarhus Fremad (2004), FC København (2009) og Boldklubben Viktoria (2019).

Det er første gang, vi møder FC Midtjylland i Sydbank Pokalen. Til gengæld har vi mødt hinanden 42 gange i 3F Superligaen, og det har givet ti sejre, ni uafgjorte og 23 nederlag.

Det er tredje gang, vi møder FC Midtjylland i denne sæson. De to første kampe er endt med sønderjysk sejr. I sæsonpremieren blev det 2-0 på Sydbank Park, og i forårspremieren blev det 2-1 på MCH Arena – i den seneste kamp var det med Mads Albæk og Anders K. Jacobsen som målscorere.

Kampen mellem FC Midtjylland og SønderjyskE er en kamp mellem de forsvarende ligamestre og pokalmestre. Det er desuden en kamp mellem de to seneste vindere af Sydbank Pokalen, da FCM vandt trofæet i 2019, inden vi altså fik det i hænderne den 1. juli 2020 på Blue Water Arena i Esbjerg.

Dommer til torsdagens kamp er Jens Maae.

Kampen i Herning starter 16.30, og DR1 viser optakt fra klokken 16.15.

Få et gensyn med pokalfinalen 2020 i denne video:

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke