én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Sidste forberedelse: To træningskampe på to dage

Annonce

De fleste SønderjyskE-spillere kan se frem til 90 minutter i benene, når holdet onsdag og torsdag tester formen for sidste gang i træningskampene mod AC Horsens og Kolding IF. 

I næste uge går det løs i 3F Superligaen, og vi er derfor gået ind i den afsluttende fase i sæsonforberedelserne.

Hidtil er der blevet skiftet flittigt ud, og alle markspillere er skiftet på én gang, men i denne uge kan de fleste SønderjyskE-spillere se frem til at få 90 minutter i benene.

Der skal nemlig spilles træningskamp både onsdag og torsdag, og det betyder, at ét hold spiller hele kampen mod AC Horsens onsdag, mens et andet spiller hele kampen torsdag mod Kolding IF.

– Vi skal have gjort hele truppen klar til det brutale forår, der venter. Det handler om, at alle spillere skal have 90 minutter i benene, og derfor stiller vi med ét hold onsdag og et helt andet torsdag.

– Efter disse kampe vil alle være fysisk klar, og vi har fået brugt hele truppen fra top til bund – de erfarne spillere, dem der normalt får mest spilletid samt de unge spillere – og alle kan se tilbage på en opstart, hvor alle har fået lige meget spilletid, og hvor de er lige godt forberedt fysisk, taktisk og mentalt på det spændende forår, der venter os, siger cheftræner Glen Riddersholm.

Onsdagens kamp bliver spillet i Bramdrupdam med SønderjyskE som hjemmehold, mens torsdagens kamp spilles på Kolding IF’s anlæg. Begge kampe er desværre lukket for tilskuere på grund af COVID-19-restriktioner.

Onsdagens kamp mod AC Horsens vil blive livestreamet af SønderjyskE TV i samarbejde med eurodan-huse, der har sørget for, at alle vinterens tre kampe i Bramdrupdam er blevet sendt direkte.

Kampen kan følges på vores Facebook-side og YouTube-kanal – og desuden i boksen herunder på hjemmesiden.

Følg SønderjyskE-AC Horsens herunder fra onsdag klokken 12.00: 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke