én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Optakt: Vi tager til København for at få point

Annonce

SønderjyskE tog en stor skalp, da FC Midtjylland blev besejret på udebane i årets første kamp i 3F Superligaen. Nu skal holdet forsøge at gentage bedriften på udebane mod FC København mandag aften.

SønderjyskE og FC København lukker 16. runde i 3F Superligaen, når holdene mandag aften mødes i Parken.

Der er både meldt sne og god vind, men heldigvis har vores nationalstadion tag på, så spillerne burde have gode betingelser, når de kæmper om de tre vigtige point.

SønderjyskE kom godt fra land i 2021, da årets første kamp i 3F Superligaen gav en 2-1-sejr over mestrene fra FC Midtjylland i Herning, og forhåbentligt kan SønderjyskE-spillerne tage endnu en stor skalp på udebane.

FCK har fået fart i støvlerne efter en skidt start på sæsonen. Det var desværre mod os på Sydbank Park, de kom tilbage på sporet, da FCK vandt 3-1 i Haderslev den 29. november. Siden har FCK hentet 16 ud af 18 point i 3F Superligaen.

Cheftræner Glen Riddersholm ser frem til at mandagens kamp i Parken, hvor han håber på endnu en stor udebanebedrift.

– Der venter endnu en spændende udebanekamp mod et af de store hold i 3F Superligaen. Den sidste test mod FC Midtjylland i Herning bestod vi, og nu skal vi se, om vi kan gøre det igen i København velvidende, at det er en helt andet anden type hold, vi skal op imod. Derfor kan vi taktisk heller ikke kopiere vores gameplan fra Herning, men vi skal ud og levere en kollektiv stærk præstation.

– Vi skal forsøge at true FCK med vores egen offensiv, men vi er også bevidste om de kvaliteter, som FCK har lagt til sit spil efter vinteropstarten, hvor de er blevet tydeligere i udtrykket og er dygtige til at true modstanderen i mellemrummene. Dem skal vi forsøge at lukke ned, og vi skal beskytte vores mål bedst muligt, og vi skal true den anden vej. Det bliver en svær opgave, men vi tager til København for at få point, siger Glen Riddersholm.

Kampen i København sættes i gang klokken 19.00. Kampen bliver vist på TV3 Sport, hvor der er optakt fra klokken 18.00.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke