Søg

Nicolaj Ritter til SønderjyskE

Kell Haugaard, 8. juni 2016, kl. 5:30

Nicolaj Ritter til SønderjyskE

Ganske som varslet tidligere i denne uge kan DM sølvvinderne fra SønderjyskE nu løfte sløret for endnu en signing til spillertruppen.
Klubben henter Nicolaj Ritter i Silkeborg IF på en fri transfer, og sportschef Hans Jørgen Haysen kan dermed notere et stærkt supplement på holdkortet til venstre back positionen, hvor Marc Dal Hende har spillet med stor succes i dette forår:
– Det er ingen hemmelighed, at vi har været en mand i underskud på backpositionen, og med Nicolaj Ritter får vi flere strenge at spille på.
Han har huseret på alle ungdomslandsholdene (40 kampe, red.), og han har med 136 kampe også spillet fast i Silkeborg, påpeger Hans Jørgen Haysen, og fortsætter:

– Vi har set Nicolaj Ritter mange gange, og er meget tilfredse med det, vi har set. Han er god med bolden, hvilket er en styrke i forhold til det opbyggende spil. Og så slår han nogle gode indlæg.
Han ved også, at han som forsvarsspiller først og fremmest skal kunne forsvare. Udover det rent spillemæssige er han en god fyr, som vi glæder os til at opleve i den lyseblå trøje, slutter Hans Jørgen Haysen.

Nicolaj Ritter har underskrevet en toårig kontrakt med SønderjyskE.

Fakta Nicolaj Ritter
Alder:             24 år (08.05. 1992)
Højde:             180 cm.
Vægt:             70 kg.
Position:         Forsvarsspiller
Kontrakt:         2 år (30.06. 2018)
Landskampe: U21:2 – U20: 3 – U19: 5 – U18: 11 – U17: 15 – U16: 4
Tidligere klubber: AaB, FC Midtjylland, Silkeborg IF

FOTO: SønderjyskE. Nicolaj Ritter og Hans Jørgen Haysen ved underskrivelsen af kontrakten.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus