én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lang kontrakt til ung svensker i SønderjyskE

Annonce

SønderjyskE Fodbold har skrevet kontrakt med 20-årige Emil Holm, der kommer til SønderjyskE fra IFK Göteborg. Kontrakten med den unge svensker løber helt frem til sommeren 2025.

En ung svensker tiltræder nu i SønderjyskE Fodbold, der i øjeblikket ruster sig til et intenst forår i 3F Superligaen.

20-årige Emil Holm har netop underskrevet en kontrakt på fire et halvt år, så han er på kontrakt i SønderjyskE helt frem til sommeren 2025.

Den svenske forsvarspiller, der kan dække flere pladser, men som primært huserer på højrekanten, kommer til Haderslev fra IFK Göteborg, hvor han sin unge alder til trods har spillet 37 kampe i Allsvenskan – 26 af dem i 2020.

Sportschef Hans Jørgen Haysen har store forventninger til, at svenskeren nu skal udvikle sig yderligere i SønderjyskE og 3F Superligaen.

– Emil Holm er en spændende spiller, og med sin unge alder er der fortsat masser af udviklingspotentiale i ham. Han har allerede spillet meget i Sverige og har fået en god erfaring med fra IFK Göteborg, så han skal også ind og konkurrere om pladserne hos os og desuden fortsætte den gode udvikling, han har været inde i.

– Han har en god størrelse og spiller med stor power, og han har noget af det drive og den dynamik, som vi godt kan lide, og som er en af SønderjyskE’s kendetegn. Med denne tilgang har vi igen hentet en ung og spændende spiller ind, som vi tror meget på her og nu, men så sandelig også i årene fremover, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Emil Holm glæder sig til at flytte til Haderslev og starte op i SønderjyskE, hvor han træner med fra på mandag.

–  Jeg synes, at det her er det rigtige skridt at tage for mig i min karriere, og SønderjyskE er en spændende klub. Det er en klub, der vil fremad, og det vil jeg meget gerne være en del af. Det betyder også meget for mig, at klubben virkelig tror på mig, og jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere her i SønderjyskE. Nu glæder jeg mig bare til at møde holdkammeraterne og komme i gang på træningsbanen, siger Emil Holm.

Emil Holm får trøje nummer 3 i SønderjyskE.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke