én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Angribere tankede selvtillid i Silkeborg

Annonce

SønderjyskE vandt onsdagens træningskamp på Jysk Park med 5-3 over Silkeborg IF. Haji Wright og Peter Christiansen blev dobbelte målscorere. 

Det var især angriberne, der tankede selvtillid, da SønderjyskE onsdag eftermiddag spillede årets tredje træningskamp.

Kampen mod Silkeborg IF på Jysk Park blev vundet med 5-3, og både Haji Wright og Peter Christiansen blev dobbelte målscorere, mens Bård Finne scorede en enkelt gang.

Det lignede ellers ikke en målfest i første halvleg, hvor der var småt med chancer, og hvor der kun blev scoret en enkelt gang. Målet stod Haji Wright for efter et kvarters spil, da han modtog en lang bold og i sin karakteristiske stil vristede sig fri af både forsvarer og målmand og scorede i et tomt mål.

Så kom der markant mere gang i løjerne efter pausen. Efter ti minutter af anden halvleg tog Jeppe Simonsen et godt ryk på højrekanten og sendte et godt og præcist indlæg ind til Haji Wright, der styrede bolden flot over i det modsatte hjørne.

Alle ti markspillere blev skiftet efter en times spil, og det nye hold kom skidt fra start, da Silkeborg på fem minutter bragte balance i regnskabet.

Spillerne samlede sig dog hurtigt og skruede op for klasse og kvalitet og svarede igen med tre mål på godt og vel et kvarter. Peter Christiansen førte an med målet til 3-2, og den sønderjyske angriber var kort efter oplægger til Bård Finne, der køligt satte bolden ind til 4-2.

Ikke mange minutter senere var rollerne byttet om, da Bård Finne lagde bolden godt op til Peter Christiansens 5-2-mål, og i det angreb var der også plusser til 17-årige Isak Jensen, der fik en “hockey-assist” i opstillet til det gennemspillede mål.

En sen Silkeborg-reducering betød, at SønderjyskE’s sejrscifre endte på 5-3.

Der venter endnu to træningskampe, inden det går løs i 3F Superligaen. Onsdag og torsdag i næste uge spiler vi mod AC Horsens og Kolding IF.

Kampen på onsdag bliver spillet i Bramdrupdam, og den kamp livestreamer vi i samarbejde med eurodan-huse.

FAKTA
Silkeborg IF – SønderjyskE 3-5 (0-1)
0-1 og 0-2 Haji Wright (17., 57.), 1-2 Magnus Mattsson (62.), 2-2 Anders Hagelskjær (65.), 2-3 Peter Christiansen (68.), 2-4 Bård Finne (78.), 2-5 Peter Christiansen (84.), 3-5 Anders Hagelskjær (90.)

Holdet i den første time: Lawrence Thomas – Patrick Banggaard, Stefan Gartenmann, Philipp Schmiedl – Jeppe Simonsen, Victor Mpindi, Rasmus Vinderslev, Roni Arabaci – Emil Frederiksen, Haji Wright, Anders K. Jacobsen

Holdet den sidste halve time: Lawrence Thomas – Pierre Kanstrup, Mads Winther, Isak Olafsson – Isak Jensen, Mads Albæk, Julius Eskesen, Marc Dal Hende – Julius Beck, Peter Christiansen, Bård Finne

Glen Riddersholm efter SIF-kampen: 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke