én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Absalonsen stopper i SønderjyskE

Annonce

35-årige Johan Absalonsen stopper i SønderjyskE Fodbold, når hans kontrakt udløber 31. december 2020. Sportschef Hans Jørgen Haysen hylder en af de største spillere i SønderjyskE-historien.

Alt godt har en ende, og efter otte sæsoner i SønderjyskE stopper en af de største profiler i klubhistorien, når 35-årige Johan Absalonsen har kontraktudløb 31. december 2020.

Absalonsen kom til SønderjyskE i sommeren 2012 og har været i klubben lige siden bortset fra en afstikker til Australien i 2017/2018-sæsonen.

Hans indhop mod Randers FC lige inden jul blev dermed den sidste i den lyseblå trøje, og det var tilmed en markant milepæl for Absalonsen, da det var hans kamp nummer 200 for SønderjyskE.

Det er da også med vemod, at sportschef Hans Jørgen Haysen nu tager afsked med Absalonsen.

– Der er aldrig et godt tidspunkt at sige farvel, når det handler om en spiller med den historik og betydning, som Johan Absalonsen har haft i SønderjyskE. Han er en vaskeægte kulturbærer, der er blevet lyseblå i hjertet, og han fortjener en fremtrædende plads i historiefortællingen om SønderjyskE.

– Han var med i vores svære år, hvor vi kæmpede om overlevelse, og han har været med i de sæsoner, hvor det har været rigtigt sjovt. Jeg kan uden at fornærme nogen godt sige, at han har været den største spiller i klubben i den tid, jeg har været ved roret. Han har været her i med- og modgang, han var topscorer, da vi vandt sølv i 3F Superligaen, og det var ham, der løftede trofæet i Sydbank Pokalen i sommer.

– Vi har haft en række kontraktforlængelser med ham undervejs, men denne gang er det desværre slut. Vi ligger lunt i 3F Superligaen, og yngre kræfter skal køres ind på holdet, og vi må fremover klare os uden Absalonsens rutine og erfaring, selv om vi helt sikkert kommer til at savne ham i klubben, hvor han er en forgangsmand på og uden for banen. Vi takker ham mange gange for tiden i lyseblåt og ønsker ham alt det bedste fremover, og vi ser frem til at hylde ham på Sydbank Park i foråret, så vi kan få sagt ordentligt farvel til en kæmpe personlighed, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

For Johan Absalonsen bliver det vemodigt at sige farvel til den klub, der har betydet så meget for ham gennem de seneste mange sæsoner.

– SønderjyskE har været mit andet hjem i syv en halv sæson, så klubben har været en integreret del af mig i mange år. Jeg vidste, at den her dag ville komme på et tidspunkt, men det gør ikke kendsgerningerne nemmere. Jeg kommer til at savne hverdagen, og jeg kommer til at savne truppen og folkene omkring klubben. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker og fået skabt en masse stærke relationer, så det bliver svært at sige farvel.

– Nu bliver det her enden i SønderjyskE, og nu skal jeg starte på et nyt kapitel. Jeg er ikke nødvendigvis færdig med at spille fodbold, for jeg føler stadig, at jeg har meget at give på banen, så nu ser jeg lige, hvad der er af muligheder det næste stykke tid, siger Johan Absalonsen.

Johan Absalonsen spillede seks kampe for SønderjyskE i efteråret og scorede et enkelt mål. Det mål, der blev scoret på straffespark i 3-1-sejren over AaB, var samtidig historisk, da han dermed blev den første spiller, der scorede i 17 forskellige sæsoner i 3F Superligaen.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke