én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Stort scoop: Stærk svensker med stor erfaring til SønderjyskE Damehåndbold 

Annonce

SønderjyskE Damehåndbold får i næste sæson tilgang af 26-årige Daniela Gustin, der har stor erfaring fra det svenske A-landshold og flere udenlandske klubber. 

Når SønderjyskE Damehåndbold i næste sæson løber på banen i Arena Aabenraa, bliver det med et af klubbens største navne nogensinde på holdkortet.

Fra den 1. juli skifter 26-årige Daniela Gustin til SønderjyskE Damehåndbold, og svenskeren bringer en stor erfaring med til Sønderjylland, idet hun både har spillet for det svenske A-landshold samt en række udenlandske klubber.

Sportschef og cheftræner i SønderjyskE Damehåndbold, Peter Nielsen, er meget begejstret for udsigten til at råde over Daniela Gustin i næste sæson.

– Jeg glæder mig meget til at arbejde med en spiller, som netop kommer med erfaring udefra, og som ved, hvad det kræver på den store scene for at lykkes.  Vi er utrolig stolte af, at vi har været attraktive nok som klub for en spiller med hendes CV. Hun har stadig store drømme omkring sin egen karriere, og hun kommer til Aabenraa med en stor sult på egne og holdets vegne.

– Én af de ting, der gør hende meget spændende er, at hun er en stor fløj, så vi kan spille nogle andre ting med hende, og qua hendes størrelse og at hun kaster med venstre, skal vi se, om hun ikke også kan spille højre back. Hun er god i den defensive del, hvor hun både er klog og har en god størrelse, siger Peter Nielsen.

Daniela Gustin spiller i øjeblikket i Horsens Håndbold, men har tidligere tørnet ud for flere tyske klubber. Nu ser hun frem til at trække den lyseblå trøje over hovedet og spille i Arena Aabenraa efter sommerferien, hvilket også bringer hende tættere på kæresten Hampus Wanne, der spiller i SG Flensburg-Handewitt. Gustins kontraktlængde på ét år svarer af samme årsag til Wannes kontraktlængde i Flensburg.

– Jeg ser meget frem til mit skifte til SønderjyskE i næste sæson. Det er en klub, jeg længe haft øjnene på, da min kæreste har boet i Flensborg i mange år, og jeg føler, at timingen lige nu er helt perfekt. Klubben har høje ambitioner om at rykke op i ligaen, hvilket er noget, som tiltaler mig, og som jeg virkelig gerne vil være en del af og kæmpe for.

– Jeg glæder mig til at spille både på højrefløjen og på højrebacken. At få mulighed til at blive brugt på begge positioner, er noget jeg altid har ønsket, og det er et skridt, som bliver mere udviklende for mig som håndboldspiller. Jeg er fuld af forventninger, og jeg glæder mig til at møde holdet og begynde med vores fælles rejse op i ligaen, siger Daniela Gustin.

FAKTA
Daniela Gustin
Position:
Højre back/fløj
Født: 11. maj 1994 (26 år)
Land: Sverige
Tidligere klubber: Kärnä HF, TSV Nord Harrislee, Füchse Berlin, Randers HK, SG BBM Bietigheim, Horsens Håndbold.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke