én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Stine Broløs med fast forbindelse til SønderjyskE Damehåndbold

Annonce

SønderjyskE Damehåndbold har lavet en toårig kontrakt med målvogter Stine Broløs, der kommer til Aabenraa med solid ligaerfaring fra Randers HK.

Det bliver en målvogter med erfaring fra landets bedste håndboldrække, Bambusa Ligaen, der kommer til Aabenraa efter sommerferien.

SønderjyskE Damehåndbold har lavet en toårig kontrakt med målvogter Stine Broløs, der kommer med god erfaring fra Randers HK, hvor hun også har fået sin håndboldopdragelse.

Sportschef og cheftræner i SønderjyskE Damehåndbold, Peter Nielsen, er stolt over, at det er lykkes at hente en ligaspiller til klubben.

– Vi har haft nogle gode samtaler med Stine Broløs, hvor vi er blevet bekræftet i, at hun tror på vores projekt med damehåndbolden i SønderjyskE og Aabenraa. Jeg glæder mig over, at vi kan flytte en spiller fra ligaen til Aabenraa, og vi får en spiller, som med sine egne ambitioner passer perfekt ind i truppen. Vi er sikre på, at hun bliver en stor succes både på og uden for banen.

– Hun har masser af ligaerfaring, og hun ved, hvad det kræver til træning og kamp. Hun kommer til at danne en stærk duo med Alberte Stenderup, som har stået aldeles fremragende i nuværende sæson. De kommer til at komplementere hinanden rigtig godt, da de har forskellige målmandsstile. Vi glæder os over at have et stærkt keeperpar, som han hjælpe hinanden, men også holde hinanden skarpe, siger Peter Nielsen.

22-årige Stine Broløs ser frem til de nye udfordringer i SønderjyskE Damehåndbold.

– Jeg glæder mig til, at jeg de kommende to sæsoner skal tørne ud for SønderjyskE Damehåndbold. Klubbens setup, træningsmiljø og ambitioner tiltaler mig rigtig meget, og jeg vil gøre mit for, at vi kan indfri disse som hold. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde holdet, fansene samt alle andre i og omkring klubben.

– Jeg glæder mig til at skulle med på SønderjyskE’s rejse til en plads i ligaen. Samtidig glæder jeg mig til at skulle fortsætte min udvikling i SønderjyskE og være med i kampen om mere spilletid, siger Stine Broløs.

Tilgangen af Stine Broløs betyder, at der efter denne sæson skal siges farvel og tak til Johanne Gravgaard.

– Johanne Gravgaard har været igennem en god og stabil udvikling, siden hun kom til i forrige sæson, men hun skal ud og have noget mere spilletid i en anden klub for at forsætte sin udvikling. Vi ønsker hende alt det bedste på vejen, da hun er en helt fantastisk person, som altid vil det bedste for sine holdkammerater og klubben. Vi har heldigvis fem måneder sammen endnu, hvor vi sammen skal nå vores målsætninger for sæsonen, siger Peter Nielsen.

FAKTA
Stine Broløs
Position: Målvogter
Alder: 17. marts 1998 (22 år)
Tidligere klubber: Randers HK, Skanderborg Håndbold og Bjerringbro FH

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke